Se noter og links på sivp.dk/17
Hvad kan du få ud af det?
Hvis vi som dyrlæger i kliniske praksis skal levere data til et sådan dansk register, hvad kan vi så få ud af det?
Det korte svar er: Evidensbaseret medicin. Vi er ofte nødt til at basere vores faglighed på skøn eller enkelte case reports. Desuden er de videnskabelige undersøgelser oftest baseret på dyr uden for Danmark, så dataene ikke altid gælder vores kæledyr.
Ud over den overordnede fordel i at bidrage til videnskaben, vil den enkelte dyrlæge også kunne få data ud på hvordan hendes patienter har det i forhold til landsgennemsnittet. For eksempel om bestemte diagnoser har en højre prævalens eller om nogle sygdomsforløb er kortere end andre steder.
I Sverige har man en fuldautomatiseret service til direkte refusion baseret på diagnosekoder, hvor man kan få information fra forsikringsselskabet om, hvor meget klienten skal betale og hvor meget dyrlæge kan få.
Klienten slipper altså for at lægge penge ud inden forsikringsselskabet udbetaler præmien. Ud over at det vil give en større sikkerhed for dyrlægen for at få pengene, vil det også kunne være en service klienterne flytter dyrlæge efter at få.
Viden om hvordan man bygger det bedste register
Iben fortæller, at der ikke findes meget i den videnskabelige litteratur om, hvordan man bedst bygger sådan et system op.
Der findes til gengæld en masse sygdomsvidenskabelig litteratur, der er blevet til på baggrund af data i et tilsvarende register i England.
En stor del af Iben Meyers arbejde har altså været interviews og samtaler. Både med eksperter, der har arbejdet med tilsvarende registre i både
Danmark og andre lande og med danske dyrlæger.
Erfaringer fra England
Der findes allerede en del registre, der har erfaringer, man kan trække på. Det gælder for eksempel fra et tidligere dansk smådyrsregister, sygdomsregistrering på produktionsdyr og forsikringsselskabet Agrias registreringer.
Iben nævner et blandt andet VetCompass, som allerede nu kan trække en stor mængde data fra tilmeldte engelske klinikker. Det register ligger hos Royal Veterinary College og har allerede været med til at generere en stor mængde faglige artikler.
(Red: Man kan desuden udforske simple data på egen hånd som for eksempel: ”Hvor mange er er neutraliseret”, ”De 10 mest stillede diagnoser” og ”Prævalensen af bestemte sygdomme i en udvalgt region”)
Et brugervenligt system
Det er helt afgørende at et kommende system er brugervenligt. Systemudviklerne på systemet Pyramidion i Norge og Sverige har allerede barberet et tidligere diagnosesystem fra 8000 koder ned til ca. det halve.
4000 diagnoser er stadig for mange at kunne udenad, så koderne skal også kunne søges frem med fritekstsøgning.
Samtidig skal systemet ikke favne mere bredt end at det kan blive brugt på daglig basis uden en alt for stor indsats, men skal samtidig indeholde tilstrækkelig data til, at det kan bruges videnskabeligt.
Det er selvfølgelig helt afgørende at registret holder sig til den gældende lovgivning om at personfølsomme data. Privat information om ejeren skal holdes privat. Der må heller ikke opstå en frygt hos ejere af bestemte racer, der er bange for at blive registreret eller hængt ud.
