Noter og links på: SIVP.dk/53
Ken Lindblad startede på Faxe Dyrehospital i starten i 1980’erne og har fra starten af sin karriere interesseret sig for ortopædiske og neurologiske patienter. Ken for dagligt henvisninger til udredning og behandling af netop den typepatienter og jeg mødte ham også selv via det område.
Ken lavede nemlig artroskopierne på de hunde med albueledsdysplasi, som jeg havde med i mit speciale. Diskusprolaps hos hunde, deles op i 5 grupper:
1: Kun smerter uden neurologisk påvirkning
2: Begyndende ataksi
3: Parese
4: Paralyse
5: Mistet dyb smertesans
Risikoracer
Klassiske har det været gravhunden, der præsenteredes med akut diskusprolaps ved at den gik med krum ryg, var stille og ikke ville hoppe op i sofaen. Nu har Fransk Bulldog overtaget første pladsen i det patientmateriel Ken ser på dyrehospitalet. Vi ser ofte hundene når de bevæger sig meget anderledes end normalt, forklarer Ken. Han fortæller også at de ofte finder tegn på tidligere diskusprolaps, når de skannet med CT. Hunden kan altså have haft et ”stille” forløb tidligere, som ejeren ikke opdagede. Disse kan være rigtig svære at fange i den kliniske undersøgelse. Klinisk undersøgelse af hunde med diskusprolaps Som i mange andre tilfælde handler det om at få en god anamnese, siger Ken. Det kan være at hunden virker mere stiv, går med krum ryg eller stivner i en bevægelse. Ken venter ofte med at vurdere hundens smerter til efter den kliniske og neurologiske undersøgelse. Derefter holder han den let under maven imens kan perkuterer hunden ned over ryggen én procesus spinosus ad gangen. Her kan man mærke om hunden spænder op. Ken mener, at både patella-refleks og tilbagetrækningsrefleksen bør indgår hver gang. Ved paretiske patienter tester Ken også dybsmertesans og hvis kirurgi er på tale er det også relevant at teste hunden for blødningstendens. Her spiller Angiostrongylus også ind, fortæller Ken.
