Ved du hvad én af de mest udbredte udfordringer er i forbindelse med et vægttab?
At det er svært at få et klart svar på internettet - ikke mindst når det kommer til light-produkter.
Og det kan ofte virke som om at, jo mere man som lægmand læser om vægttab, jo mere forvirret bliver man, bliver du!
Fordi internettet bugner af forskellige påstande holdninger og meninger.
Så er det godt at spise ananas, så skal du for alt i verden undgå at spise ananas.
Så skal du faste, så må du ikke faste.
Så skal du spise avokado, så må du ikke
Så skal du drikke light sodavand, så bliver du grøn af at drikke light-sodavand
Hvad er op og hvad er ned?
Der er ikke noget at sige til at du bliver forvirret og jeg bliver som fagperson forarget over, at det tilsyneladende er tilladt at bilde folk hvad som helst ind for at sælge et produkt og at der er så få regler på området – alle kan sige hvad som helst og bondefange, næsten uden det har konsekvenser.
Nå men det var et sidespor, men ikke desto mindre årsagen til at podcasten her eksisterer – nemlig at der skal være et sted hvor du kan finde information baseret på faktuel viden leveret af en fagprofessionel med mange års erfaring – et sted du kan regne med.
Og i dag er ingen undtagelse.
Inden denne udsendelse prøvede jeg lige at google for sjov nogle af de overskrifter der kommer op i forbindelse med light…
- light sodavand feder.
- light-produkter giver dig kræft
- light er den lette vej til et vægttab
- light sodavand gør dig selvlysende
Som du kan høre spænder de vidt, men hvad er egentlig sandheden om light-produkter.
Hvad er et light-produkt? Og hvad er forskellen på light og almindelige fødevarer.
Kan det hjælpe dig i et vægttab eller skal du holde dig langt væk?
Kan det forårsage overspisning?
Er det sygdomsfremkaldende?
Som altid funderer jeg mine udtalelser og ræsonnement i den nuværende videnskabelige konsensus på området.
Så er du klar?
Så lad os starte fra toppen, med at få klarhed over hvad et light-produkt er.
Hvad er et light-produkt og hvad er et sukkerfrit produkt?
Sukkerfri betyder at fødevaren max må indeholde 0,5 g sukkerarter pr. 100 g (lyt evt sidste uges episode, episode 55 af podcasten VÆGTVINDER hvor jeg gennemgår hvordan du læser en næringsdeklaration).
Rent praktisk betyder dette, at alle fødevarer med dette indhold eller under kan kalde sig sukkerfri. F.eks. flæskesteg, men da det ikke er en fødevare hvori man forventer sukker, ville det være misvisende
Light (eller let) betyder derimod, at indholdet af enten fedt eller sukker er reduceret og dette skal faktisk fremgå tydeligt på fødevaren. Derfor kan føromtalte flæskesteg ikke kalde sig light.
Dog forlyder reglerne der skal være sket en væsentlig reducering og dette kan som forbruger være svært at gennemskue, hvorfor light-markedet nogle gange kan være lidt af et gedemarked at finde rundt i.
Men det kan vi tage en anden dag hvis du tænker at netop lovgivningen på området kunne være interessant at høre mere om.
Men videre til det der egentlig er dagens kerne.
Som forbruger, så ved du sikkert også du sikkert at når man fjerner enten sukker eller fedt fra en fødevare, så forværres eller fjernes smagen ofte.
Så har man i fødevareindustrien fundet ud af at man kan tilsætte visse stoffer kemisk der giver smag, men ikke kalorier – disse stoffer har forskellige navne afhængig af deres kemiske sammensætning. De mest kendte kunstige sødestoffer er nok aspartam og saccharin som er absolut kaloriefrie – der findes mange forskellige slags.
Derudover er der sukkeralkoholerne eller sukkerpolyolerne som f.eks. sorbitol der omdannes til sukker i kroppen og derfor ikke indeholder kalorier som sådan, men stadig giver energi, men slet ikke som almindelig sukker
Grunden til at det er smart at tilsætte disse kunstige sødestoffer eller sukkerpolyoler er, at så kan forbrugerne spise eller drikke noget der smager godt og samtidig er kalorielavt – hvorfor det er fordelagtigt giver næsten sig selv, men oversat tydligt så betyder det, at du kan spise meget mere af et light produkt end af et almindeligt produkt.
Så altså et light-produkt er en fødevare hvor fedt og/eller sukkerindholdet er reduceret og så er det som oftest også tilsat ’kemiske smagsgivere’ eller bedre kendt som kunstige sødestoffer.
Du kan altid læse på næringsdeklarationen hvilke sødemidler der er anvendt – det skal nemlig være angivet
Så her i dag beskæftiger vi os med de fødevarer der går under betegnelsen light og er tilsat sødemidler. Det kunne være light sodavand som Pepsi MAX, mange sukkerfri kager, kiks og brød, slik mv.
Light-produkter kan hjælpe dig til et lavere kalorieindtag
Som jeg var inde på tidligere, så har light-produkter den fordel at dei udgangspunktet har et lavere indhold af kalorier, fordi der er mindre fedt og/eller sukker i produktet.
Men fordi det er tilsat sødemidler er smagen stadigvæk tilstede – dog vil de fleste mennesker tydeligt kunne smage forskel. Men ikke desto mindre er smagen i udgangspunktet god.
Dette gør at dit daglige kalorieindtag hvis vi lige huske tilbage på vægttabsreglen som lyder, at du skal indtage færre kalorier end du forbrænder for at tabe dig, er hjulpet godt på vej til at være lavere – så langt så godt.
Men pas på du ikke bliver snydt.
Så ud fra dette faktum alene kan vi konkludere at light-produkter er fordelagtige i forhold til det mekaniske kalorieindtag. Dog er det vigtigt lige at understrege at denne forskel kan være minimal og prisen er samtidig ofte højere på light-produkter – bare så du ikke lader dig snyde af ordet light.
Og netop snyde er det mange bliver. Nemlig fordi det kan være svært at gennemskue hvor mange færre kalorier du indtager og derudover, så sker der ofte det, sådan rent psykologisk, at når vi spiser noget der er sundt eller kalorielavt, så spiser vi ekstra meget – for så er der jo plads i kalorieregnskabet.
MEN er det nu kun en forskel på 5 kalorier og du spiser dobbelt så meget fordi det er light – ja så ender du altså med at kunne have spis for meget. Og så er du faktisk stillet dårligere og her handler det om at være skarp i forhold til vurderingen.
Men er det så skadeligt med disse light-produkter?
De tilsatte kunstige sødestoffer er grundigt gennemtestet på kryds og tværs og man har efterhånden ret solidt evidensgrundlag for at sige, at de ikke er skadelige og for at skulle i nærheden af en dosis der måske kunne blive skadelig skal du op og indtage ekstreme mængder som f.eks. 35 liter light-sodavand om dagen.
Jamen så er de jo også skadelige!
Men det er alt i for store doser – selv vand.
Men det betyder ikke, at du ikke kan have en negativ reaktion på visse af de kunstige sødemidler.
Nogle mennesker får det skidt når de indtager light.produkter.
Det er ikke usædvanligt at visse kunstige sødestoffer kan give lind mave eller hovedpine, men det er ikke det samme som at de er skadelige – de kan visse helt almindelige fødevarer også give nogle mennesker.
Hvis du mistænker at du er én af dem der rammes af ubehag ved f.eks. indtag af aspartam, jamen så kan du ret simpelt teste det.
Sørg for at tage et par dage uden aspartam og så herefter kan du prøve at indtage en fødevare der indeholder aspartam f.eks. pepsi max – her skal du bare lige være opmærksom på at der er også koffein i, som også kan være bidragsyder til ubehag hos nogle mennesker.
Så alt dette bare for at sige at det er ikke skadeligt at indtage light-produkter, men nogle mennesker kan opleve forskellige fysiske ubehageligheder.
Carina Westergaard spurgte – jeg mener at det var i det gratis vægttabsfællesskab ’Det varige vægttab’ som du jo også er velkommen til at komme med i – du finder det på Facebook ved at søge efter ’Det varige vægttab’.
Carina havde hørt at kunstige sødemidler påvirker blodsukkeret og for det andet at det derfor medførte overspisning.
Kunstige sødestoffer påvirker ikke blodsukkeret
Lad os starte med blodsukkeret. Kunstige sødemidler kan ikke påvirke blodsukkeret, det kan kun sukker.
Derfor kan sukker alkoholerne som f.eks. sorbitol påvirke blodsukkeret lidt, men ikke noget væsentligt.
Så det Carina har hørt er altså en af de mange myter, så godt du spurgte Carina – og det skal du i øvrigt også bare gøre. Dig der sidder, går eller står og lytter med. Husk at spørge, min email info@gitteboesen.nu og sociale medier er altid åbne for spørgsmål.
Så er der det med overspisningen.
Man kan ikke sige at light-produkter i sig selv medfører overspisning, men som jeg var inde på tidligere, kan man blive ’snydt’ til at tro at der er masser af plads i kalorieregnskabet til at spise ekstra, så man ender med at have spist alt for meget i god tro.
Men overspisning, som det paraplybegreb når du spiser meget mere end du egentlig har behov for, som følge af bestemte situationer, omstændigheder og følelser. Det som mange af mine klienter kæmper med, det påvirkes ikke af light-produkter, for det handler om noget helt andet. Nemlig om nogle tilfældigt, tillærte mønstre som gør at man føler at man mister kontrollen og bare spiser og spiser uden at have en stopknap. Men det kan ske med både almindelige fødevarer, light-produkter, slik og snacks mv.
Det kan så være at light-produkterne for nogle er de såkaldte ’triggerfooods’ men igen, det handler ikke om at det er light-produkter, men om den måde personen har dem lagret i spisemønstrene.
Opsummering:
Light-produkter er ofte tilsat kunstige sødestoffer eller sukkeralkoholer.
Disse kan gøre at fødevarens kalorieindtag er reduceret, men ikke smagen – vær opmærksom på hvor meget den er reduceret så du ikke snyder dig selv.
Kunstige sødemidler er ikke farlige. Der skal ekstreme mængder til – og i ekstreme mængder er alt skadeligt.
Kunstige sødemidler kan give nogle mennesker lind mave, hovedpine eller andre fysiske ubehageligheder (test evt dig selv ved at tage et par dage uden og et par dage med sødemidler og mærk forskellen)
Kunstige sødemidler påvirker ikke dit blodsukker. Sukkeralkoholer kan påvirke det lidt.
Kunstige sødemidler får dig ikke til at overspise, medmindre det er fordi din hjerne snydes til at tro at den kan spise løs /se punkt 2)
Overspisning på følelser, situationer og omstændigheder skal adresseret med et andet udgangspunkt – læs evt om mit VÆGTVINDER-forløb og kom på ventelisten.
