"Det er sjovt, når man lægger noget op, hvor man gør grin med sig selv. Og så der er hundrede mennesker i kommentarsporet, der kan genkende sig selv."
Kristina Ricken er på få år blevet en af de toneangivende stribetegnere på nettet. Med bloggen Live fra Lolland har hun opbygget en imponerende følgerskare og endda blevet nomineret til Deleuranprisen i 2019. I denne episode optaget under tegneseriemessen Art Bubble kommer vi ind på hvad der er så sjovt ved Lolland, hvad man må gøre grin med og hvordan man gør det - og om selvpromovering som arbejdsvilkår.
"Man har det nok bedst i sin hule. Man har nok ikke lyst til at eksponere og sælge sig selv. Men i dag tror jeg bare man er nødt til at lære det og leve med, at det er sådan det er."