Hvad er overspisning egentlig for noget?
Er det en spiseforstyrrelse?
Er det en psykisk sygdom?
Er det en vane?
Hvad betyder ordet og hvad dækker det over?
Hvorfor overspiser nogle mennesker, i mens andre ikke gør?
Er du overspiser?
Spænder det mon ben for dit vægttab?
Du har sikkert hørt mig bruger ordet ‘overspisning’ ofte, fordi det er det jeg hver dag hjælper kvinder med at slippe som professionel overspisningscoach.
Ja, jeg er vægttabsmentor og vanecoach, men jeg er også certificeret overspisningscoach og mentor i mad og psyke og… Ja videreuddannelse er noget jeg vægter højt, men det var nu ikke det som det skal handle om her i dag
Selvom jeg altid lige knytter et par definitioner på, når jeg nævner begrebet ‘overspisning’, så kan jeg godt forstå hvis du stadigvæk er lidt i tvivl. Og endnu mere, hvis du også følger med forskellige steder på de sociale medier, for her bliver ordet brugt i flæng om alt fra en middag med lidt for mange pommes frites, til en behandlingskrævende spiseforstyrrelse.
Hvis du har det ligesom jeg, så kan du godt lide at skelne mellem fakta og forestillinger - ren dokumentarisk viden er at foretrække frem for ‘jeg-tror-nok-måske-forståelses-forplumring’.
Du kan formentlig godt lide at vide hvad der rent faktisk betyder hvad og hvordan det passer på dig - for hvordan skal du ellers vide om det er noget du skal tage højde for?
Derfor er emnet i dag overspisning betydning, symptomer og konsekvenser.
Først og fremmest, så skal vi have fastslået at selve ordet overspisning egentlig bare betyder, at du har spist for meget. Præcist som det der ligger i ordet.
Så hvis jeg siger ‘jeg overspiste til julefrokosten’ jamen så kan det betyde at jeg tog en ekstra portion og var herefter propmæt.
Forvirringen opstår, når vi taler overspisning som spisemønster, for her anvender vi samme ord. Men det dækker ikke over det samme.
Her er det et tilbagevendende mønster, som ikke gør sig specifikt gældende til en enkelt julefrokost eller tre for den sags skyld. Hvor det ikke så meget handler om at du tog en ekstra portion af den virkelig lækre mad, men i overspisning, som et spisemønster, gør du det som en reaktion f.eks på:
Du keder dig - du får noget at lave.
Du er trist - maden giver dig noget andet at tænke på.
Du er stresset - maden giver dig en pause osv osv.
Hvilket betyder, at når du er i situationen, følelsen eller omstændigheden igen, så vil du gentage din overspisning.
Eller at du har levet i afsavn før episoden og din reaktion med overspisning opstår som en reaktion på afsavnet.
Desværre er vi her i det danske sprog lidt unuanceret i vores terminologi ift hvis vi kigger på det engelske sprog, hvor man skelner mellem 'bingeeating' og 'emotional eating' - men for ikke at skabe yderligere forvirring, så skal du bare tage med dig at forskellen på de to er igangsætterne.
Selve handlingen, udførslen og følelsen er nogenlunde enslydende.
Det jeg her i dag dykker ned i, er det der på engelsk hedder emotional eating, som altså er en spise-reaktion på bestemte følelser.
Så der et altså en overspisning, som består i at du har spist for meget en enkelt gang (eller det er noget der sker en sjælden gang imellem).
Og så har du overspisning, som et gentagelsesmønster - et spisemønster
Det første er helt almindeligt og ganske ufarligt, hvorimod overspisning som mønster, kan blive virkelig uhensigtsmæssigt.
Og her kommer der så en krølle mere, for man betragter det kun som et uhensigtsmæssigt mønster og overspisning som noget du skal gøre noget ved, hvis du selv oplever at det er et problem.
Lidt forvirret? Det forstår jeg godt!
Lad mig prøve at uddybe.
Lad os lade som om vi har dig og en eksakt klon af dig - altså to identiske dig, med præcis samme gener, opvækst, oplevelser etc i bagagen. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre i virkeligheden, heller ikke selvom man er tvillinger, men lad os lege med tanken.
Begge to af dig har et overspisningsmønster der hedder 'når jeg er alene hjemme om aftenen og der falder ro på, så spiser jeg en plade marabou og et rør pringles-chips'.
Men i har to forskellige opfattelser af det.
Du tænker måske ‘ej jeg er så træt af det her, hvorfor spiser jeg nu igen, jeg burde jo ikke, det er som om jeg ikke kan styre det’. Klonen af dig tænker i stedet ‘uhmmm hvor er det herligt at jeg kan sidde her og nyde en plade chokolade, det er dejligt’.
Kan du høre forskellen?
Du oplever i dette tænkte eksempel dette mønster som et problem og netop følelsen af kontroltab, hvorimod klonen oplever det som noget positivt eller neutralt.
I dette eksempel vil man så sige at du er overspiser (selvom det egentlig burde udtrykkes ‘du har en overspisning’ for at undgå stigmatisering, men det er en anden debat som vi kan tage en anden dag) Men klonen af dig vil man ikke sige det samme om. Fordi hun ikke oplever det som et problem.
Noget af det man i dag betegner som en af de helt store afgørende faktorer er følelsen af kontroltab - at det er som om du mister kontrollen ift din spisning i bestemte situationer, følelser eller omstændigheder.
Og ud fra denne viden, kan vi så også konkludere at overspisning handler ikke om mængderne - klonen og dig indtog jo præcis det samme, men det er primært følelsen. Så kan det blive svært som lægmand, at forstå hvornår og hvad betyder hvad.
Inden vi går videre, vil jeg lige liste de 5 kendetegn på overspisning som uhensigtsmæssigt spisemønster her:
1) Dine tanker kredser omkring mad, sult og krop det meste af tiden
2) Du spiser store mængder slik, snacks eller mad uden at være rigtig sulten og husk her at mængderne er relative så det er hvad der for dig er store mængder
3) Du spiser på dine følelser f.eks. Hvis du bliver stresset, ked af det, bekymret, keder dig, føler dig ensom etc.
4) Du rammes ofte af dårlig samvittighed, skyld eller skam efter du har overspist
5) Du føler at du mister kontrollen eller ikke selv kan styre dig ift mad.
Kan du sige ja til en eller flere her? Så er det måske fordi har et overspisningsmønster.
Derudover, så lad mig lige give dig de ti fællestræk jeg har samlet i mine snart 10 år indenfor branchen.
Det er fællestræk fra de kvinder som kæmper med overspisning som kommer til mig i vægttabsklinikken eller online.
Fællestrækkene for overspisere jeg har arbejdet med, er som følgende:
1) Historik med mange vægttabsforsøg
2) Konstante eller hyppige, drænende tanker om mad, krop, sult, vægt
3) Enormt mange regler omkring mad og spisning (forbudte fødevarer, tidpunkter etc)
4)Tendens til at ønske at skjule sin spisning enten ved at spise alene eller gemme ”beviserne”
5) Lavt selvværd og meget afhængigt af vægten
6) Dikotomisk sort-hvid tankegang alt eller enten.
7) Perfektionistisk tilgang og(urimeligt) høje krav til sig selv¨
8) Mistillid til egne evner og formåen ift vægttab ”jeg kan åbenbart ikke”
9) Går meget op i hvad andre tænker om én.
10) Fokus på det negative ved én selv
Så som du kan læse, så er der altså nogle træk der går igen men det behøver ikke at betyde at du er overspiser.
Omvendt betyder det heller ikke, at du ikke er overspiser selvom du ikke har nogle af disse træk.
Når vi taler overspisning som spisemønster, så dækker det det der hedder følelsesmæssig overspisning, fordi det sker som følge af en bestemt situation, følelse eller omstændighed og det gentager sig når alle faktorerne er de samme igen.
Så rent praktisk, hvis du overspiser når du er alene hjemme om aftenen og du føler dig rastløs og måske ensom, så er det den unikke kombination der igangsætter det.
Det betyder at du kan bryde cirklen ved at bryde kombinationen, med mindre den næste kombination også medfører overspisning, for det er det lumske ved overspisning.
Du har som regel mange kombinationer der medfører overspisning hos dig.
Derudover er det også vigtigt at nævne, at det typisk er i perioder man overspiser, så f.eks. Kan der være nogle måneder hvor man overspiser og så stopper man i en periode, for så at tage det op igen - ofte helt uden man er klar over det. Personen selv beskriver det ofte noget a la ‘ i nogle perioder går det godt, og i andre perioder går det skidt, og det er som om jeg ikke kan styre maden’. Lyder det bekendt? Så er det måske fordi du kæmper med overspisning.
Konsekvenserne af overspisning er mange, men afhænger naturligvis af individet og overspisningsgraden, for det er nemlig i forskellige grader.
For de fleste påvirker overspisning vægten så den stiger, eller for personen forbliver utilfredsstillende høj.
Dette påvirker selvfølelsen negativt. Men derudover er der en masse skyldfølelse forbundet med overspisning og følelsen af at være forkert, ikke kunne finde ud af at styre sig - det er meget skamfuldt og det kan derfor også være svært at dele det med nogen. Når man går og brænder inde med en udfordring som eksempelvis overspisning, så medfører det ofte en opfattelse og følelse af at være helt alene ‘jeg må være den eneste der har det sådan her!’
Kombinationen af kontroltab under spisningen, selvbebrejdelsen efterfølgende, vægtstigningen, skylden, skammen og dårlig samvittighed, hvad tror du det gør ved en person?
Ja nemlig, der er meget ødelæggende, så ikke alene kan overspisning have nogle fysiske konsekvenser, men det psykiske bliver også hårdt ramt.
Det skal vi have ændret.
Tvangsoverspisning
Og så skal vi have fat på endnu en nuance af overspisning, nemlig diagnosen ‘tvangsoverspisning’ som er en decideret spiseforstyrrelse og kræver behandling som oftest ifbm psykiatrien.
Tvangsoverspisning er når overspisning tager over og bliver altoverskyggende. Man kan sige at adfærden er den samme for både overspisere og tvangsoverspisere, nemlig et mønster med overspisningsepisoder der gentager sig. Du kan sidestille tvangsoverspisning med bulimi.
For at blive diagnosticeret med tvangsoverspisning, skal du igennem forskellige screeninger som jeg ikke vil komme ind på her. Rent klinisk, så er diagnosekriteriet blandt andet at du skal spise store mængder, på under to timer mere end to gange om ugen og det skal være uafbrudt i mere end tre måneder.
Så hvor overspisning som spisemønster, altså denne følelsesmæssige overspisning er en udfordring, en handlestrategi, som spænder ben for mange ting herunder vægttab og i mange tilfælde trivsel. Så er tvangsoverspisning en spiseforstyrrelse.
Følelsesmæssig overspisning kan afhjælpes og afmonteres ved hjælp af en dygtig overspisningscoach, imens tvangsoverspisning behandles i psykiatrien og du skal have hjælpen her i første omgang via din læge.
Er du i tvivl om om du er overspiser? Om du måske er tvangsoverspiser? så er du altid velkommen til at kontakte mig for afklaring,
Du kan gå ind på min hjemmeside gittebosen.nu hvor du kan finde kontaktoplysninger og læse meget mere om mulighederne for at få hjælp. For skulle du være i tvivl, så er det bestemt muligt at slippe fri af overspisning, det har jeg hundredevis af beviser for, i form af de mange kvinder jeg har hjulpet af med dette.
