Nadja indleder med at fortælle om sin opdagelse af konsekvenserne af det store skift, der skete med de nye arbejdsrelaterede styringsstrategier i slutningen af 90’erne. Hvordan medarbejdere i optimeringens øjemed nu fik stillingsbeskrivelser, der ikke mere svarede til det arbejde de lavede. Hun taler også om, hvordan medarbejdere den dag i dag bliver bedt om at udføre urimelige mængder af arbejde, og om umulige arbejdsbetingelser, hvor de aldrig kan gøre det rigtige, hvilket i den grad kompromittere deres faglighed og selvværd. Nadja beskriver, hvordan hun med undren fik den første klient, der var blevet sygemeldt med Arbejdsrelateret stress for snart 20 år siden – en diagnose hun ikke havde set før. Det mest opsigtsvækkende for Nadja var dog, at klienten havde de selv samme symptomer, som hun så hos sine alvorligt traumatiserede klienter, der havde været ude for overgreb.
På baggrund af sin forskning og kliniske observationer har hun påvist, at umyndiggørelsen, dehumaniseringen og fremmedgørelsen af borgerne på arbejdspladser og i uddannelsessystemet, gør borgerne syge af stress, angst, depression.
